Gratis fragt til DAO pakkeshop ved køb over 599 kr.
Gratis fragt til DAO pakkeshop ved køb over 599 kr.
Vi sender samme dag ved køb inden kl. 13
Vi sender samme dag ved køb inden kl. 13
Vi støtter Plant et Træ
Vi støtter Plant et Træ

Uld er guld! Tips til brug og vedligehold

Uld er guld! Tips til brug og vedligehold

Uld er noget af det absolut bedste jeg kan finde i mit garderobeskab. Især i denne tid, hvor det bliver køligt ude – og faktisk også inde. I hvert fald i mit tilfælde, når jeg sidder på mit arbejde:-)

Hjemme hos os, bruger vi faktisk mest uld som det inderste lag – og som nattøj. For når uld bruges som det inderste lag, så hjælper det med at regulere kropstemperaturen – både når du har det varmt og når du fryser. 
Uld leder sved væk fra kroppen, og gør,at du stadig har det varmt, selvom du er våd af sved. Den egenskab er fantastisk til børn, som ofte kan blive våde af sved ved bare at lege eller sove. Bomuld bliver til gengæld vådt – og koldt! 
Uld er derfor også fantastisk som træningstøj og som skiundertøj til os voksne. Det sørger for at holde kroppen varm – selvom du bliver våd. 

Om sommeren bruger vi faktisk også uld – for her gør det virkelig også en forskel. Det køler kroppen ned, når den bliver ophedet – og leder igen sveden væk fra kroppen. Helt genialt i mine øjne. 

Men ovenstående egenskaber er dog kun til stede, hvis du bruger ubehandlet uld. Det må ikke være kemisk behandlet, som meget konventionelt uldtøj desværre er. Rigtig meget konventionelt uld bliver superwash-behandlet, hvilket gør fibrene bløde. Men det fjerner desværre også ALLE uldens gode egenskaber.
Så gå efter økologisk og ubehandlet uld – læs mere om hvorfor her

Ubehandlet uld indeholder lanolin, der har den unikke egenskab, at det forsæber, så snart det kommer i forbindelse med vores krops affaldsstoffer (sved eller urin). Det gør, at sved- eller urinlugt forsvinder. Det er især derfor, at man bruger uld som det yderste og vandtætte lag, når man bruger eksempelvis stofbleer. Det er en naturlig og meget hygiejnisk måde at håndtere noget der i sig selv er ret uhygiejnisk:-) Uden at man behøver at vaske i galskab.
Og det er også derfor, at uld er et fantastisk materiale at træne og svede i:-)

Så uld behøver ikke at blive vasket ret ofte. Faktisk kan du nøjes med at hænge det til luftning hver aften henover en stol, et tørrestativ eller hvad du nu har. Når det bliver luftet, giver det lanolinen tid til at arbejde og tøjet er lækkert og friskt næste morgen. 
Vask så sjældent som det nu er muligt for dig. Faktisk først når du synes, at det lugter af enten sved eller urin (afhængigt af, om det er tøj eller blebukser). Uld er nemlig et ret sart materiale, så det bliver slidt af at blive vasket. 
Uld kan sagtens tåle en tur i vaskemaskinen på uldprogram (men kend din vaskemaskine på dette område – nogle vaskemaskiner er mere voldsomme end andre). 
Den absolut bedste og mest skånsomme måde at vaske dit uldtøj på, er i hånden. 

Giv gerne dit uldtøj lidt lanolinkur engang imellem, for at opretholde alle de gode egenskaber. F.eks. denne

Hvis du strikker har vi en stor kategori med økologisk garn af bl.a. uld, mohair og hør. Se alle de lækre garner her

Tip

Følg med på Facebook eller Instagram, hvor jeg løbende lægger små tips og produkter til en bæredygtig hverdag op til inspiration.

Indkøbskurv
Scroll to Top