Det giver rigtig god mening at bruge karklude, som ikke indeholder mikroplast, så du ikke bidrager til det miljøproblem fra din husholdning.
Og hvis du så oveni købet kan hygge dig med selv at lave dem, er det jo bare dobbelt så godt!
Garnforbrug: ca. 50 g godt økologisk bomuldsgarn.
Anbefalet pindestørrelse: 3,5
Mål: ca. 24 x 26 cm.
Brug en rest bomuldsgarn du har liggende eller vores GOTS-certificerede økologiske bomuldsgarn ALBA fra BC Garn, som du finder lige her
Alba har en løbelængde på 160 m. pr. 50 gr.
Slå 60 masker op.
Strik 6 pinde glatstrik. Altså 1 pind ret og 1 pind vrang hver 3 gange.
Herefter starter mønstret i dobbelt perlestrik.
Strik 1. og 2. pind således:
*2 ret, 2 vrang*. Gentag fra * til * pinden ud.
Strik 3. og 4. pind omvendt:
Altså *2 vrang og 2 ret*. Gentag fra * til * pinden ud.
Fortsæt i ovenstående mønster til kluden måler ca. 24 cm.
Strik derefter 6 pinde glatstrik.
1 pind ret og 1 pind vrang i alt 3 gange.
Luk alle masker af og hæft ender.