Uld rimer på guld. Og det er der en rigtig god grund til. Uld har nemlig så mange gode egenskaber, som virkelig gør en forskel. Det er et temperaturregulerende materiale, der holder på kropstemperaturen – både sommer og vinter. Det er svedtransporterende og så er det vandafvisende. Så langt, så godt. 

Men uld er ikke altid guld. Der er nemlig overordentlig stor forskel på, hvordan ulden er blevet til. 

Konventionel meriono uld stammer i de fleste tilfælde fra Australien. Her er temperaturen høj og fårerne er fremavlede til at levere op til tre gange så meget uld, som almindelige økologiske får. Mængden af uld og den australske varme har konsekvenser for fårerne. De tiltrækker parasitter og spyfluer. Sidstnævnte lægger æg i fårets hud og fluernes larver føder af fårets væv. Det forårsager betændelsestilstande og kan i værste tilfælde forårsage dødsfald. Et problem – naturligvis. Problemet kan afhjælpes ved løbende overvågning og pleje eller skrappe insektmidler. Og desværre vælges næsten altid det sidste. Kemikalieresterne herfra efterlades i ulden, som efterfølgende skal indgå i tekstilproduktion – tøj til dig og mig. 

Det er den ene store konsekvens af konventionelt opdrættede får, den anden er langt langt værre. For det er ganske almindelig procedure at udføre mulesing, for at undgå parasit- og flueangreb. Ved mulesing, skæres fårest hud af bagenden – uden nogen form for bedøvelse. I mange tilfælde skæres også halen af og handyr kastreres i samme ombæring. Dette efterlader et stort åbent sår.

Indgrebet er naturligvis ekstremt smertefuldt og aret tager flere uger om at hele igen – med stor risiko for infektion i den mellemlæggende periode. Men på denne måde bliver fårets hud glat og fluer kan ikke lægge æg på den (i hvert fald ikke i det område). 

Økologiske får lever i de fleste tilfælde under helt andre himmelstrøg. Enten i Sydamerika eller i Europa. Her er klimaet helt anderledes – og mere naturligt- og fårerne bliver ikke på samme måde angrebet af parasitter og fluer. Gør de, bliver problemet afhjulpet ved overvågning og løbende pleje. 

Dyrevelfærden er derfor, for mig, en STOR ting at prioritere, når uld indkøbes. Også fordi, at konventionel uld ofte gennemgår en helt anden behandling, end økologisk uld. For uld kan kradse. Og for at undgå det, er det meste konventionelle uld – til tøj i hvert fald – superwash behandlet. Behandlingen fjerner den naturlige lanolin med klor og afretter uldens fibre, som blødgøres. Behandlingen fjerner alle de naturlige og gode egenskaber som uld har. Det der er tilbage, er blødhed og mulighed for uanede mængder ture i vaskemaskinen. 

I økologisk uldproduktion anvender man i stedet silke, for at blødgøre ulden. Det fungerer super godt – og alle uldens temperaturregulerende og vandafvisende egenskaber bibeholdes. 

Hele den her snak om konventionel uld er altafgørende for mig, og for hvordan jeg på min shop køber ind. Her skal man nemlig holde tungen lige i munden. I mange tilfælde bliver uld nemlig solgt for dens naturlige egenskaber. Og de er gode – det er der ingen tvivl om.  Men det gør jo ikke ulden økologisk, og det er min absolutte 1. prioritet – af alle ovenstående grunde.

Har du lyst til at læse mere om mulesing og konventionel fåreopdræt, så læs mere her. Men jeg bliver nødt til at advare mod stærke billeder. 

Hvis du strikker har vi en stor kategori med økologisk garn af bl.a. uld, mohair og hør. Se alle de lækre garner her