Gratis fragt til pakkeshop ved køb over 499 kr.
Gratis fragt til pakkeshop ved køb over 499 kr.
Dag til dag levering ved køb inden kl. 13
Dag til dag levering ved køb inden kl. 13
Plastfri emballage
Plastfri emballage

Kemifri madopbevaring

Kemifri madopbevaring er et af de områder, som jeg selv prioriterer højt. Jeg går ret meget op i den mad, som jeg serverer for mig selv og for min familie og prioriterer økologi højt. Så opbevaringen af maden efterfølgende har naturligvis også en kæmpe betydning. 

Herhjemme opbevarer vi primært madrester, pålæg mv. i glasbøtter – se mit blogindlæg om dette her

Derudover er jeg stor fan af at mindske forbruget af fryseposer, staniol, husholdningsfilm mv. og udskifte det med bæredygtige og kemifrie alternativer, der kan det samme, og som selvfølgelig kan genbruges. For forbruget af plastik er enormt og plastik er svært nedbrydeligt i naturen. Det indgår efterhånden også i vores drikkevand og optages i fødekæden gennem fisk. Så her kommer 3 gode råd til at minimere forbruget af plastik og anden engangsemballage i hverdagen, og samtidig dermed også minimere kemien i din hverdag:

Minimer brugen af fryseposer og Vita Vrap

Fryseposer er et godt og reguleret valg til madopbevaring når det er nødvendigt. Og Vita Vrap er også blevet det, hvis altså du vælger det der er lavet af polyetylen – og det er det meste i dag, men tænk over, om det virkelig er nødvendigt. 

For der findes masser af gode alternativer. F.eks. små poser i økologisk bomuld til frugt, grønt eller andre ting, eller små bøtter i glas eller rustfri stål. Du kan også pakke din ost eller din afskårne frugt ind i Bee´s Wrap. Der er mange muligheder – se vores udvalg her.

Undgå at bruge staniol
Staniol, alluminiumsfolie eller sølvpapir frigiver som sådan ikke kedelige stoffer til din mad, medmindre madvarerne er meget sure eller fede (så laks og citron i sølvpapir og så på grillen kan blive en super dårlig cocktail). Men Staniol er enormt miljøbelastende i alle produktionsprocesser og også når du efterfølgende smider det i skraldespanden. Så her er der mange gode grunde til at spare på engangsemballagen. Se evt. mere om staniol og kombinationen med sure og fede fødevarer hos Tænk Kemi her

Brug ikke skraldeposer til madopbevaring
Det er jo så nærliggende bare lige at tage en af de store skraldeposer eller indkøbsposer til brødet, æblerne fra æbletræet eller andre madvarer der fylder meget. Jeg har gjort det et utal af gange selv før i tiden. Men skraldeposer er produceret til at opbevare skrald i og ikke mad, og indkøbsposer er desværre heller ikke egnet til fødevarer. Der kan afsmitte uønsket kemi over i dine lækre æbler eller det nybagte brød. Så brug i stedet store fryseposer, der er udviklet til at indeholde madvarer eller endnu bedre: brødposer i økologisk bomuld eller en stor Bee´s Wrap. De to sidstnævnte er 100% plastik- og kemifri og kan genanvendes et utal af gange. 
Når du køber fryseposer og anden engangsemballage, så se efter kniv og gaffel-logoet, der vidner om, at varen er godkendt til at være i nærkontakt med madvarer.
 

Tip

Følg med på Facebook eller Instagram, hvor jeg løbende lægger små tips og produkter til en bæredygtig hverdag op til inspiration.

Scroll til toppen