Gratis fragt til pakkeshop ved køb over 499 kr.
Gratis fragt til pakkeshop ved køb over 499 kr.
Dag til dag levering ved køb inden kl. 13
Dag til dag levering ved køb inden kl. 13
Plastfri emballage
Plastfri emballage

Ikke mere plastik i mit køkken …

Det var sådan jeg havde det, da vi for snart 3 år siden, flyttede ind i vores nye hus. Og det var så også sådan det blev. Plastikken flyttede på loppemarked og kom i andre hænder. For jeg havde fundet andre materialer til madopbevaring, som kunne noget ganske særligt. De kunne nemlig sørge for, at der ikke migrerede uønskede stoffer over i vores mad. Og det er ret vigtigt for mig. Især når det handler om den slags opbevaring, hvor maden er i kontakt med beholderen i lang tid. Alternativet til plastik blev glas og rustfrit stål. To rene materialer, der har hver deres fordele. 

Glas bruger vi til opbevaring af madrester, pålæg mv. i køleskab og fryser. De tåler det meste (bortset fra et klinkegulv) og maden bliver frosset ned deri og genopvarmet samme sted. Super smart. 

Rustfri stål bruger vi primært til madkasser og drikkedunke. Madkasserne er geniale og helt enormt holdbare. Og drikkedunkene vejer ikke så meget og holder vand mv. køligt og rent. Især når vi skal på tur, fyldes drikkedunkene op og tages med på farten. Så undgår vi nemlig, at skulle købe vand, når vi er afsted, og dermed bidrage til forbruget af endnu mere plastik. 

Bruger du plastik til madopbevaring, så er der nogle enkle forholdsregler, som du kan tage:

  • Undgå opvarmning, da der her frigives endnu flere stoffer til din mad
  • Undgå at bruge plastikopbevaring, der er slidt og gammelt
  • Undgå syrlige madvarer i dine plastbeholdere. 
  • Undgå at bruge plastemballage til andet, end det den er skabt til. Altså, brug ikke isbøtten til varme frikadeller mv. 

Vil du vide mere om afsmitning af uønskede stoffer fra plastik, har Fødevarestyrelsen samlet en hel masse forskellige rapporter, som du kan finde her. Den nyeste – fra 2017 – handler om afsmitning fra drikkedunke. Læs den her.

Du kan også blive klogere på emnet genbrugsplast her

Bæredygtig og kemifri madopbevaring kan du læse og se mere om på shoppen. 

Tip

Følg med på Facebook eller Instagram, hvor jeg løbende lægger små tips og produkter til en bæredygtig hverdag op til inspiration.

Scroll til toppen