Gratis fragt til DAO pakkeshop ved køb over 599 kr.
Gratis fragt til DAO pakkeshop ved køb over 599 kr.
Vi sender samme dag ved køb inden kl. 13
Vi sender samme dag ved køb inden kl. 13
Vi støtter Plant et Træ
Vi støtter Plant et Træ

Bæredygtig garderobe – mine 8 gode tøjvaner

Bæredygtig garderobe – mine 8 gode tøjvaner

Modeindustrien er for vild. Sådan rigtig vild. Tøj bliver produceret i massive mængder.

Indimellem ønsker jeg mig tilbage til min mormors ungdomstid, hvor man fik ny kjole en gang om året (hvis man var virkelig heldig) og hvor nylonstrømper blev sendt til reparation. Det er da en super bæredygtig tanke. Også fordi at kjolerne faktisk var ret så fine dengang – skræddersyede eller måske hjemmesyede og i ualmindelig god kvalitet.

I dag forbruger vi løs og vores skabe og skuffer bugner af tøj i (ofte) middelmådig kvalitet og syntetiske materialer. Materialer der i høj grad bidrager til store mængder mikroplast i vores vandmiljø. Tøjet bliver hurtigt outdatet – der er mange sæsoner på et år, så der er hurtigt behov for nye indkøb. Og jeg skal bestemt ikke gøre mig selv hellig her. Jeg kan også forelske mig i en ny blondebluse eller et par nye jeans i det rigtige snit. Men jeg har jo reelt set ikke behov for det. 

Derfor har jeg indført et bæredygtighedsprincip til mit klædeskab – 8 gode tøjvaner, som du får her

1. Brug det du har og lad være med at smide ud hele tiden – medmindre det er i dårlig kvalitet eller super syntetisk

2. Reparer dit tøj – evt. med batches, hvis det giver mening

3. Lån tøj til festlige lejligheder

4. Byt tøj med venner og veninder

5. Køb brugt, så undgår du også restkemi i tøjet

6. Køb gerne lidt for stort tøj til de hurtigtvoksende små – og lev med opsmøg her og der

7. Køb nyt tøj i økologisk og god kvalitet

8. Køb tøj i naturlig materialer, som kroppen kan ånde i. Det kunne eksempelvis være uld, bomuld, silke eller hør. 

Tip

Følg med på Facebook eller Instagram, hvor jeg løbende lægger små tips og produkter til en bæredygtig hverdag op til inspiration.

Indkøbskurv
Scroll to Top