Gratis fragt til DAO pakkeshop ved køb over 449 kr.
Gratis fragt til DAO pakkeshop ved køb over 449 kr.
1-2 dages levering
1-2 dages levering
Vi støtter Plant et Træ
Vi støtter Plant et Træ

10 tips til en mere bæredygtig og kemifri hverdag

10 tips til en mere bæredygtig og kemifri hverdag

Et nyt år giver tid til nye planer og nye mål. Jeg er ikke den store tilhænger af nytårsforsæt. Mest fordi jeg er elendig til at holde dem og ikke bryder mig ret meget om restriktioner. Også selvom det er mig selv, der har lavet de restriktioner. Men jeg kan rigtig godt lide at stoppe op og reflektere over livet. Og det er vel det man også gør omkring nytår. 
Mine reflektioner handler i høj grad om dette sted – økofamilien.dk – og alt det vi allerede nu har opbygget. Men i høj grad også om hvad vi gerne vil med det på sigt. 

For baggrunden for overhovedet at åbne denne forretning handlede i bund og grund om ønsket om at gøre en forskel. Og det er det der er min drivkraft. 
For vi kan alle gøre en hel del for at ændre på de små vaner, vi har. Og vi har dem jo alle. Jeg kan huske hvad mine forældre sagde, da kildevand på flaske kom i handlen. Det var da det mest åndssvage de nogensinde havde hørt. Hvem kunne finde på at købe vand på flaske, når nu det kom ud af hanen ganske gratis? Men hold nu op hvor er der blevet solgt mange kildevand i de sidste mange år. Fordi det var praktisk, når man var på farten. 
Det samme var det at kunne købe sin plastikpose i butikken. Mega praktisk, så man slap for at slæbe poser med selv. Og vi har vel alle råd til at give 3 kroner for en bærepose, jojo. Og sådan kunne jeg vel blive ved. 

Mange af de her vaner, som vi alle har eller har haft er opstået af praktiske årsager. De har desværre bare kæmpe konsekvenser for vores verden og vores miljø. Så begyndelsen af et nyt år er et oplagt sted at stoppe op og tænke over de vaner vi alle har – og forsøge at ændre dem. Ikke på en gang – det er alt for stor en mundfuld. Men lidt af gangen. 
Så her kommer 10 små tips til små ting, der gør en kæmpe forskel i de store billede. 

10 tips til en mere bæredygtig og plastfri hverdag:

  1. Medbring din egen drikkedunk med vand når du er på farten – og fyld den op når du møder en vandhane
  2. Drop fryseposen og engangemballagen til madpakken og invester i en madkasse, der kan holde dit liv ud. Bruger du bare 1 frysepose om dagen til din madpakke, så har du brugt ca. 1 kg. plastik på et år. 
  3. Medbring din egen termokop, når du køber kaffe på farten. Så sparer du også her en hel del overflødig engangsemballage
  4. Medbring dine egne indkøbsnet, når du handler ind og spar for guds skyld de 3 kroner. 
  5. Køb sugerør i rustfri stål, der holder livet ud – især hvis du drikker rigtig mange smoothies. Ekstra tip: Vi får dem på lager lige om lidt:-)
  6. Bruger du mange isterninger, så invester i en isterningebakke i rustfri stål og drop plastikposerne. Du finder den her
  7. Erstat den klassiske frysepose med poser af økologisk bomuld hjemme. Og brug tag stofposerne med til bageren, i supermarkedet og andre steder til fragt og opbevaring af dine fødevarer. 
  8. Erstat husholdningsfilm, staniol og også fryseposer med Bee´s Wrap og bøtter i glas. De kan bruges igen og igen. 
  9. Byt altmuligklud og skuresvamp ud med et mere naturligt og plastfrit alternativ, som holder i mange mange år. Find det her
  10. Køb kvalitet i stedet for kvantitet. Det giver mega meget mening, at bruge lidt flere penge på madkassen, hvis du er sikker på, at den kan vare hele livet ud.

Alle ovenstående tips er sådan set ikke kun gode for miljøet – de er også rigtig gode for dig. For de giver dig mulighed for at undgå alt hvad der hedder BPA (eller dens fætre og kusiner), hormonforstyrrende stoffer, ftalater og alt andet godt i plastik-ingredienslisten. 

Følg med på bloggen i næste uge, hvor jeg fortsætter rækken af tips. Blot på et lidt mere nørdet niveau:-)

Tip

Følg med på Facebook eller Instagram, hvor vi løbende lægger små tips og produkter til en bæredygtig hverdag op til inspiration.

Indkøbskurv
Scroll to Top