Viser alle 18 resultater
BISTAD
BISTAD er en helt fantastisk, socialøkonomisk virksomhed, der beskæftiger udsatte borgere. Kom med bag kulisserne hos BISTAD her.
BISTAD har bistader stående rundt omkring i hele Østjylland. Udgangspunktet for alle deres produkter er selvfølgelig deres bier: Udover at lave honning leverer bierne også den voks, der bliver til deres andre produkter, som fx lys, wrap og læderpleje. Og netop denne voks er en del af den såkaldte ‘Grønne Pulje’, dvs. voks fra bigårde, der ikke anvender pesticider. Det kan vi altså virkelig godt lide i Økofamilien – og derfor fører vi naturligvis deres meningsfulde produkter, så de også kan være til gavn for dig og dine.
Det daglige liv i BISTAD handler også om fællesskab. Om alt det, som kun blomstrer, når man arbejder sammen på tværs af forskelle og forudsætninger.
BISTAD er en lille virksomhed med en blanding af ansatte nøglepersoner, udsatte borgere, der har brug for et løft og frivillige medarbejdere.
Alle er med i det daglige arbejde, lige fra pasning af bierne til fremstillingen af BISTADS produkter.
Hos BISTAD arbejder de ud fra ideen om, at det ikke er vigtigt, hvem man er i systemet, men hvad man kan udrette sammen!
Lige her kan du shoppe BISTADS fantastiske, naturlige produkter til gavn og glæde for dig, for fællesskabet, for naturen og for honningbien.