Gratis fragt til DAO pakkeshop ved køb over 449 kr.
Gratis fragt til DAO pakkeshop ved køb over 449 kr.
1-2 dages levering
1-2 dages levering
Vi støtter Plant et Træ
Vi støtter Plant et Træ

Vaskemiddel med probiotika – Wool & Silk – 400 ml.

byoms

Superkoncentreret og miljøvenligt finvaskemiddel fra danske byoms.

Variant: Wool & Silk

Har en mild duft af Fleur Blanche

Fjerner mildt og effektivt snavs og uønsket lugt ved brug af probiotiske, sunde bakterier.

Indeholder 400 ml. som svarer til ca. 25 vaske.

kr. 149,00

Lagerstatus: På lager

Wool & Silk Wash med probiotika fra danske byoms

Vil du også gerne kunne reducere mængden af vaskemiddel og vaske dit sarte tøj på en god og samvittighedsfuld måde – uden skrappe kemikalier. Så er dette lækre produkt helt sikkert noget for dig.

Denne Wool & Silk wash fra byoms er et naturligt vaskemiddel til sarte tekstiler som uld og silke. Den er noget helt særligt, fordi den med gode og sunde bakterier bekæmper og udrydder snavs og de dårlige bakterier der bl.a. skaber grim lugt.

Probiotika er bakteriestammer der også findes i menneskets tarmflora – altså helt uskadelige, men yderst effektive.

Vaskemidlet er uden enzymer, men til gengæld beriget med silkeekstrakt. Silkeekstrakten tilfører fugt og spændstighed i tøjfibrene. Og det forlænger holdbarheden.

Dette probiotiske vaskemiddel vil sikkert, hurtigt og effektivt fjerne snavs og reducere den evt. ubehagelig svedlugt der kan være i dit tøj.

Vaskemidlet har en mild duft af Fleur Blanche

Der er 400 ml i flasken som holder til ca. 25 vaske – vaskemidlet er nemlig superkoncentreret. Så pas på ikke at overdosere.

Vaskemidlet kan bruges til uld og finvask. Og også som pletfjerner til samme tekstiler. Kom lidt koncentreret vaskemiddel direkte på pletten, lad virke og vask som vanligt.
Vaskemidlet er særligt effektivt til tøj der har fået en grim lugt.

Probiotisk vaskemiddel genopretter den naturlige mikrobiologiske balance og skaber en menneskevenlig mikroflora. Det forårsager ikke allergier eller irriteret hud.

Bonus: Det er ikke kun dit vasketøj, der bliver rent – vaskemaskinen kommer også til at få det bedre, idet både rørene og selve vaskemaskinen får effekt af de gode bakterier.

Hvad er probiotika?

Kort fortalt er probiotika en række mikroorganismer – altså levende organismer, herunder mælkesyrebakterier, som tillægges sundhedsfremmende egenskaber.

Probiotika er det modsatte af anti-biotika – som dræber bakterier. Probiotika findes naturligt både inde i kroppen og uden for kroppen. Du kan læse mere om både byoms og probiotika på siden her.

Miljøvenlig vask og rengøring

Rengøringsmidler, vaskemidler og lugtfjerner med probiotika er en revolutionerende måde at vaske rent på, som skåner både miljøet og dig og din krop.

Ingredienserne i byoms probiotiske produkter er bionedbrydelige, helt naturlige og miljø-, allergi- og sundhedsvenlige.

Kun naturlige ingredienser

Ingredienserne i dette vaskemiddel består af nøje udvalgte organiske, naturlige aktive ingredienser

15-30 % plantebaserede anioniske overfladeaktive stoffer, <5 % sæber, silkeekstrakt, parfume, mikroorganismer.

98,7 % af ingredienserne er af naturlig oprindelse.

Indeholder levende probiotiske bakterier bacillus coagulans.

Helt fri for konserveringsmidler – og alligevel holdbar i 3 år.

OBS! Alle ingredienser i byoms produkter er både veganske og økologiske, men da de ikke alle stammer fra certificerede landbrug, må man ikke bruge betegnelsen “økologisk” om produkterne og derfor fremgår det ikke af indholdsoversigten. Men du kan altså roligt betragte det som et øko vaskemiddel.
Produkterne er ikke testet på dyr.

Sådan bruger du din Wool & Silk Wash

byoms WOOL & SILK WASH kan bruges til både håndvask og til maskinvask på uldprogram ved temperaturer på 30 grader.

Bruges som normalt finvaskemiddel. Bemærk at den er superkoncentreret – pas på ikke at overdosere, det forringer vaskekvaliteten.

Ved normal vask bruges kun 15 ml. Ved meget beskidt tøj eller ved meget hårdt vand bruges 20 ml.

Ved meget stærk lugt i tøjet anbefaler vi at lægge tøjet i blød i dette vaskemiddel først.

Sørg altid for at følge vaskeanvisningerne i tøjet.

TIP: Hvis du gerne vil nedbringe antallet af vaske, og undgå at vaske for meget, kan vi også varmt anbefale byoms Odour Remover Spray, som genopfrisker tøjet effektivt. Find den her.

Se vores store vasketøjsguide her.

Brand

byoms

byoms – miljøvenlig rengøring med probiotika

byoms er et spændende dansk brand med en vigtig mission; nemlig at erstatte unødvendig kemi med naturlige og økologiske produkter til rengøring og vask og til at fjerne uønsket lugt. byoms er stiftet af tidligere håndboldspiller Anja Byriel Hansen og partneren Rikke Stein, som i mange år har taget kosttilskud med mælkesyrebakterierne Probiotika, som har en meget gavnlig effekt på tarmfloraen. Disse mælkesyrebakterier har nu også vist sig gavnlige og yderst effektive i forbindelse med rengøring og uønsket lugt, og det kan nu komme både dig og din familie og ikke mindst vores natur til gavn.

Økologisk rengøring med bakterier

Med byoms økologiske produkter bekæmpes snavs og bakterier helt anderledes end vi er vant til; byoms anvender nemlig naturlige, sunde og gode bakterier i deres produkter til at nedbryde de dårlige, lugtgivende bakterier. Det giver bare så god mening, når man forstår processen. Man spreder simpelthen de gode bakterier ud (ligesom man normalt vasker og gør rent) og lader dem gøre arbejdet - sådan da! De gode bakterier vil blive ved med at arbejde i op til otte dage efter anvendelse af produktet. Hos byoms ønsker de at ændre forbrugernes vaskevaner med flg. initiativer:
  • Reducer tøjvask og vask kun når tøjet er synligt snavset - genopfrisk i stedet tøjet og fjern uønsket lugt med naturlig probiotisk lugtfjerner.
  • Tænk bæredygtigt og anvend mindre vaskemiddel - alle byoms produkter er super koncentrerede, kommer i relativt små flasker og indeholder kun meget lidt vand sammenlignet med andre flydende vaskemidler. Således transporteres der også mindre vand rundt i verden.
  • Pas på dig selv og naturen - byoms bruger kun naturlige og økologiske ingredienser som er fri for farlig kemi, parabener og helt uden konserveringsmidler. Der anvendes desuden kun allergifrie dufte eller ingen dufte overhovedet.
byoms produkter er ikke testet på dyr. De er alle testet og godkendt af dermatologer og allergologer. Deres emballage er 100 % genanvendelige PET flasker, så de vil blive anvendt igen, når du er færdig med dem, hvis du husker at affaldssortere. Vi har dog, hos Økofamilien, et håb om at emballagen i fremtiden blive lavet af genbrugsplastik.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Vaskemiddel med probiotika – Wool & Silk – 400 ml.”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vi støtter Plant et Træ – læs mere her

Vil du spare miljøet for unødig engangsemballage, så kan du overveje den cirkulære emballage RE-ZIP. Læs mere om den her

Du kunne også være interesseret i...

Indkøbskurv
Scroll to Top