Økologisk bomuldsgarn fra Krea Deluxe
GOTS-certificeret økologisk bomuldsgarn fra Krea Deluxe, der er udviklet specifikt med babyer, børn og allergikere i tankerne. Garnet er produceret i en lækker og utrolig høj kvalitet, der holder sin form – selv efter mange vaske. Det egner sig derfor perfekt til tøj, legetøj, klude og håndklæder.
Bomulden stammer fra Sydamerika og dyrkes i et ideelt miljø, hvor det varme klima, den frugtbare jord og naturlige nedbørsmængder kombineres for at skabe de perfekte betingelser for økologisk dyrkning af bomuld. Bomulden er sået, dyrket og høstet uden brug af kemiske pesticider eller kunstgødning, og er placeret i nærheden af bjergkilder og floder, så der kræves minimal kunstvanding. Denne naturlige dyrkning og proces resulterer i længere bomuldsfibre, og giver et usædvanligt blødt garn.
Garnet bliver derefter spundet, farvet og efterbehandlet på et mindre spinderi i Portugal, hvor Krea Deluxe’s unikke tone-i-tone farver er omhyggeligt udviklet i samarbejde med stedets farvemester. Krea Deluxe’s kompromisløshed til GOTS-certificeret farvning begrænser dog lidt deres muligheder for at kunne tilbyde et større udvalg af farver, da stærkere og mere livlige farver kræver kemiske midler og processer, der ikke er kan GOTS-certificeres. Det har de hos Krea Deluxe vendt til deres styrke, og har med GOTS-certificerede farver skabt smukke, douchede og mere afstemte farver i en unik farveskala.
Bomulden er desuden 100% vegansk og fri for animalske produkter.
Specifikationer
Løbelængde: 50 g = 165 m
Anbefalede pinde: 3 – 3,5 mm
Strikkefasthed: 10 x 10 cm = 24 masker / 29 rækker på pind 3,5
Vaskeanvisning: Håndvaskes på maksimalt 40 grader* og liggetørre.
*På grund af bomuldens høje kvalitet kan bomuldsgarnet faktisk godt tåle at blive vasket i vaskemaskine og på højere grader. Garnet kan endda kogevaskes, hvis man har lavet klude af det, og kan også tåle at blive tørret i tørretumbler. MEN – man skal blot være opmærksom på at dette vil gå ud over farven på bomuldsgarnet. Derfor anbefales det at man håndvasker garnet på 30-40 grader, og lader kreationen ligge- eller hængetørre.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.