De fleste møbler, som vi køber til vores hjem, indeholder store mængder kemi. Og nok flere end vi lige går og tror. Det kan være konserveringsmidler (formaldehyld), imprægneringsmidler (flourstoffer) og flammehæmmere. Alle midlerne har jo en eller anden form for funktion i forhold til produktet, men der er desværre ikke taget hensyn til, hvad de møbler gør ved vores indeklima og ved os som mennesker. 

Møbler – også din seng, som du ligger med snuden i hver nat – afgasser kemikalier over tid. Størst er afgasningen i starten, men især flammehæmmere afgasser over meget lang tid. De bliver derfor en del af dit hjem og den luft du indånder hver dag. 

Jeg er, i løbet af mit liv, ofte stødt ind i brugen af sætningerne “lugten af ny bil”, “her dufter dejligt nyt” eller “en duft af nymalet” Det er som om at den lugt faktisk er en positiv ting. Men det er den ikke. Faktisk er lugten af nyt sjældent godt – i hvert fald ikke for os som mennesker. Det du kan lugte er nemlig kemikalier, der afgasser mens du snuser.

Men hvad er det så for nogle kemikalier, som vi bl.a. udsættes for når vi f.eks. køber en ny seng? 

Flammehæmmere er stoffer, der skal begrænse brandfare. De bruges ofte på bl.a. elektronik, sofaer og madrasser. Flammehæmmere sætter sig i støvet i dit hjem og spreder sig gennem luften. De nedbrydes langsomt og sætter sig i fedtvævet på mennesker. Bromerede flammehæmmere, der er en variant af flammehæmmerne, er mistænkt for at være kræftfremkaldende fosterskadende og hormonforstyrrende.

Flourstoffer er kemiske stoffer, der bruges til at overfladebehandle/imprægnere materialer. F.eks. til at gøre pap og papir fedtafvisende eller til at imprægnere møbler, sko eller udetøj. De findes også i slip-let-belægninger. Også flourstofferne findes i dit støv. De ophobes i mennesker og i miljøet og bliver ikke nedbrudt. 
Flourstoffer er hormonforstyrrende, kræftfremkaldende, svækker dit immunforsvar og øger risikoen for abort. 

Formaldehyld er et konserveringsmiddel og bruges massivt i behandlingen af tekstiler. Det findes i stor stil i produkter af finér og spånplade og stoffet afgasses løbende. Formaldehyld kan også bruges i kosmetik som konserveringsmiddel. F.eks. er en neglehærder en lækker formaldehyld-cocktail. Stoffet er allergifremkaldende og kan irritere dine slimhinder og hud. 

Alt dette har frustreret mig helt enormt. Især fordi det ikke er muligt som forbruger at se, hvad der er “sprøjtet” på hvilke produkter. Så da jeg ventede mit andet barn og var blevet godt og grundigt informeret om hverdagskemi, gjorde jeg alt hvad jeg kunne for at skabe et sengemiljø, der var så naturligt, som det overhovedet var muligt. Og det er faktisk ikke så let. Men det lykkedes mig at finde et alternativ, der er både naturligt og økologisk.

Vi købte madrasser i det kapok. Kapok er egentlig en frugt der vokser vildt i de tropiske regnskove. Den danner fibre ligesom bomuld. Fibrene er for svage til at bruge til tekstiler, men til gengæld er de geniale som materiale til sengemiljøet. 

Og udover at være et naturligt og kemifrit materiale, så er det faktisk også antibakterielt og temperaturregulerende og dyrkes efter økologiske principper. Det skaber en tilpas temperatur i sengen og sørger for at frigive eller give varme – afhængigt af hvilken person man er. 
Vi elsker det herhjemme. Det er anderledes end hvad vi var vant til, men efter vi har lært det at kende, så er det blevet en uundværlig del af vores nætter. Og så har det fjernet formaldehylden, flourstofferne og flammehæmmerne – i hvert fald fra vores sengemiljø. Og det er i hvert fald en start. 

Se hele vores udvalg af økologisk kapok her:
Dyner, madrasser og puder

Vil du vide mere om kapok, så læs med her.

Og følg med på bloggen, hvor jeg i næste indlæg deler lidt ud af nogle gode råd til at forbedre dit indeklima og fjerne alle de kemiske stoffer, der er en del af det. 

For mere info om kemikalierne i din hverdag: Læs med her hos Tænk Kemi