25117878">

Lav selv bivokslys

oprettet d. under DIY

Lav selv bivokslys

Jeg har brugt en del af vores lørdag på krea-hygge med min søn på 5 år. Noget så hyggeligt som hjemmelavede bivokslys. Ikke den rullede slags - som også er ret hyggeligt, men dem som man smelter og hælder i forme, eller dypper væger ned i. 
Resultatet blev SÅ fint og det har virkelig været en hyggelig aktivitet for os begge to. 

 

Vil du vide hvordan vi gjorde, så er der et par DIY-guides til hjemmelavede bivokslys herunder.

 

Du skal bruge:

  • Bivoksgranulat - kan købes her
  • Væger. På shoppen finder du væger. - 3 x 5 meter i forskellige størrelser.
  • Evt. holdere/stager til fyrfadslys. Jeg har nogle i glas lige her

 

 

 

 

 

 

 

 

Lav selv bivokslys


Vi startede ud med at smelte bivoks over vandbad. Altså bivoks granulat ned i en skål - og derefter skålen ned i en passende størrelse gryde med kogende vand. Her er det vigtigt at anvende en skål der er mere høj end bred, så der er mulighed for at få vægen dyppet et godt stykke ned i den smeltede bivoks - afhængigt af hvor høje du ønsker dem. Jeg fandt et højt Weck syltetøjsglas, som fungerede fint til formålet. 
Bivoksen smeltede stille og roligt. Skru ned for varmen, når bivoksen er smeltet. 

Når bivoksen er smeltet kan lysproduktionen i princippet gå i gang. 
Det er super smart at klippe vægen, så du har et godt langt stykke. Hold vægen på midten og dyp begge væge-ender ned i den smeltede bivoks samtidigt. Dette kræver, at du sørger for at holde lidt afstand mellem vægerne. På den måde kan du lave to lys af gangen - og det bliver langt lettere at tørre lysene op efterfølgende. 


Når vægen er dyppet i bivoksen, skal den lige have lov at tørre op i et par sekunder. Derefter dypper du vægerne ned i voksen igen - og det fortsætter du bare med, til lysene har en passende tykkelse. Helt i starten kan du forme vægen og lyset, når bivoksen har tørret en anelse. Det kan være ret nødvendigt. 
Når du er færdig, hænges lysene til tørring henover en pind eller andet praktisk. Jeg havde tilfældigvis et smykkestativ, der fungerede fint til formålet - dog med lidt assistance af en ombunden blandepind. Alternativt kan du bruge to mursten og en blandepind fra maleren til at lægge henover. Der er masser af muligheder. Hvad du nu kan finde, der kan være brugbart. 


Tip: 
Almindelige stagelys måler 2,2 cm. i diamter. 
Juletræslys måler 1,3 cm. i diamter
Prøv evt. også at lave fødselsdagslys til lagkagen, hvis ikke tålmodigheden er stor hos dine små:-)

Lav selv fyrfadslys af bivoks


Udgangspunktet for fyrfadslys af bivoks er den samme som ved fyrfadslysene. Altså at smelte bivoks granulat over vandbad. Har du allerede lavet stagelys, giver det super god mening at bruge resten til fyrfadslys. 
Vi startede med at sætte formene frem og lagde et stykke avispapir under. Vi har samlet lidt sammen af forme. Der er en blanding af genbrug (altså aluminiumsforme fra almindelige fyrfadslys) og nogle genanvendelige forme i glas, som du kan finde her
Vi bandt en lille skrue til et stykke væge og dyppede dem i den smeltede bivoks. Skruen gør, at vægen kan blive holdt på plads på bunden, når den smeltede bivoks hældes op. Jeg vil anbefale at bruge den tyndeste af de tre væger til fyrfadslys. De andre to tykkelser passer bedre til stagelys. 
Og så var vi ved at være klar. 
Bivoksen hældte vi forsigtigt ned i formene. Her hjalp farmand til, så ikke der skete uheld på den front. Jeg holdte vægen på plads (i midten) og Frank hældte. 
Resultatet er blevet super godt. 
Så nu har vi 25 hjemmelavede fyrfadslys i bivoks klar til at sprede hygge resten af vinteren.

 


Vær opmærksom på, at bivoks smelter allerede ved 65 grader. Så hold temperaturen så lav som muligt. Temperaturen må ikke overstige 80 grader. Det er ret vigtigt, da voksen kan ekslodere, hvis den bliver over 100 grader varm. Så varm den stille og roligt op og tjek temperaturen. 
Smelt i vandbad - ikke direkte i gryden. 

Har du mod på at prøve at lave dine egne bivokslys, så kan du købe bivoksgranulat og væger lige her på shoppen. Du kan også købe holdere til fyrfadslys i glas. 


Rigtig god fornøjelse. 
 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar